Safi.dk
kontakt helle skriv en hilsen sitemap/overblik velkommen Web by Mads Bischoff, Safi.dk Kontakt Helle Christensen Design By Dotcomwebdesign.com
 

Print view

 

Livshistorie

Jeg er opvokset i  Århus (Mølleengen) lige overfor bymuseet.

Min far arbejdede som forskningstekniker på fysisk institut i Århus. Min mor var hjemmegående indtil min søster og jeg blev store, hvorefter hun igen kom ud på arbejdsmarkedet.

Mine forældre var glade for musik og dans. Min far spillede tromme i DSB´s orkester i sine unge dage og vi elskede at danse. Hele familien gik på danseskole og når der var "Bror Kalles Kapel" i radioen, smed vi alle skoene og tonsede rundt i dagligstuen.

Jeg begyndte at spille blokfløjte (sopran og altfløjte) som 8 årig. Min søster og jeg gik desuden på Bodil Lindorffs Teaterskole, som var den første børneteaterskole i Danmark. Vi gik også til "hørelære" på Århus Musikskole, som lå i den bygning, hvor Frit Oplysningsforbund nu har til huse. Her lærte vi at forholde os til musik i en tidlig alder.

Da jeg var 11 år gammel rejste familien til Genève i Schweiz i 1½ år. Genève ligger i den fransktalende del af Schweiz. Jeg har senere haft  glæde af at kunne fransk, da meget af den dans jeg har specialiseret mig i kommer fra de fransktalende lande i Vestafrika, bl.a. Mali, Senegal og Guinea.
Det var meget eksotisk dengang sådan at rejse ud som familie og det var en spændende tid. Opholdet i Genève kom til at præge mit liv meget. Ud over jeg lærte at tale fransk, fik jeg sprøjtet en ordentlig portion rejse- og eventyr lyst i årerne!! Jeg har rejst ufattelig meget og rejser har været den store passion i mit liv. 

Da jeg var færdig med gymnasiet, rejste jeg ½ år til England, hvor jeg arbejdede som ufaglært sygehjælper på et ortopædkirurgisk hospital i Oxford. Hjemme igen arbejdede jeg ½ år i Århus inden jeg tog til København og uddannede mig til fysioterapeut. I nogle år arbejdede jeg indenfor mange forskellige områder indenfor faget, men jeg følte mig ikke på rette hylde. Efter et ½ år på Ærø Folkehøjskoles musiklinje, besluttede jeg mig for at læse musik. Fra 84 til 87 tog jeg bifagseksamen i musikvidenskab.

Det var under studierne på musikinstitutet jeg for alvor kom til at opdyrke min interesse for Afrika.
Jeg skrev bl.a. projekt om reggae og sammen med 4 medstuderende skrev jeg en opgave om ghanesisk pop-musik. Som en del af projektet skulle jeg deltage på et dansekursus med en ghanesisk danser, Patience Barnor, der lige var kommet til byen. Det kom til at betyde, at jeg droppede den traditioenlle gymnastik, jeg selv havde gået til i mange år. Her var noget der virkelig rykkede i mig.

Der gik nogle år inden jeg fandt ud af at der eksisterede et miljø for afrikansk dans i Danmark. Det var de folk, der var en del af Utamaduni miljøet. Jeg var med på Utamaduni lejren første gang i 1988 og jeg var SOLGT!! Det her MÅTTE jeg simpelthen!! Det lykkedes mig at få samlet 24 mennesker til et aftenskolekursus med Nana Paulo og Mads Bischoff, som var med i Utamaduni Dance Troupe. Og sådan startede gruppen Wacheyeki, som eksisterde i over 10 år.
Da der var gået nogle år, opdagede jeg, at der også var noget der hed Vestafrikansk dans!
Og det er den stil, jeg har specialiseret mig i som kommer fra de fransktalende lande i Vestafrika: Mali, Guinea, Senegal, Elfenbenskysten, Gambia (engelsk) og Burkina Faso.

I årsskiftet 94/95 tog jeg på kursus i Guinea, hvor jeg modtog danseundervisning samt trommeundervisning i en måned med medlemmer af deres nationale balletter "Les Ballets Africains" og "Djoliba".
Hjemme i Århus begyndte jeg at undervise på aftenskole i foråret 94 og har med enkelte afbræk haft kurser kørende lige siden. Jeg blev også medlem af gruppen Wood´n´Skin, som jeg optræder sammen med og nogle gange underviser jeg i nye danse.
I kølvandet på min undervisning, er der opstået en ny gruppe, der hedder Oja som tæller ca. 20 medlemmer, hvoraf mange har gået til dans hos mig.

Gennem alle de år der er gået, har jeg gjort alt hvad jeg kunne, for hele tiden at forny mig og lære mere om rytmerne og traditionerne. Igennem mange år tog jeg til Bruxelles hver sommer og deltog på Mamady Keïtas danseskole TAM-TAM Mandingue, hvor jeg modtog undervisning af dygtige dansere fra alle mulige kompagnier i Vestafrika, Europa og USA.